Bilfolie i mat rød er en selvklæbende PVC-folie til at ændre bilens udtryk på både indvendige og udvendige glatte overflader. Den kan bruges på blandt andet håndtag, midterkonsol og instrumentbræt samt på spejle, paneler, for- og bagskærme, motorhjelm og kofanger.
Folien har luftkanaler på bagsiden, som hjælper med montering uden bobler, og den kan fjernes igen uden problemer. Materialet er vandtæt, let at rengøre og har en tykkelse på 0,14 mm.
Ved korrekt opvarmning med for eksempel hårtørrer eller varmepistol bliver folien mere elastisk og strækbar, hvilket kan være praktisk ved montering på formede overflader.